Virksomhedspraktik

Her kan du læse om det at være i virksomhedspraktik og få et overblik.

Vi ønsker du kommer hurtigst og bedst tilbage til et arbejde eller kan komme i gang med en uddannelse. Det kan for eksempel være via en praktik i en virksomhed, hvor du kan prøve nye opgaver og eventuelt få nye rutiner. 


Virksomhedspraktik er et tilbud til ledige.

Det kan være en rigtig god mulighed til at få indblik i arbejdet i en virksomhed, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet og hvordan det er at arbejde med et bestemt arbejdsområde, bestemte arbejdsopgaver m.v.

En praktik kan være med til at give dig erfaring og viden, som du kan bruge på din vej mod et arbejde, det kan også være på din vej mod uddannelse. 


En virksomhedspraktik varer fra 4 uger og op til 13 uger - dog med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden tilrettelægges sammen med dig, dog gælder det, at du skal arbejde i samme tidsrum som dine kollegaer og aldrig mere end 37 timer om ugen.


Under virksomhedspraktikken får du kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som du plejer.

Der er mulighed for at kombinere virksomhedspraktik og lønnede timer.


En praktik i en virksomhed bliver tilrettelagt sammen med en job- og indsats konsulent, som vil hjælpe med at finde et egnet sted. Det sker ud fra dine ønsker og de mål der er planlagt for dig. 


Et virksomhedscenter er en "virksomhed i virksomheden". Vi indgår en skriftlig aftale mellem Social og Jobindsats, Herning Kommune og virksomheden.

Vi stiller en job- og indsats konsulent til rådighed, som følger dig og virksomheden gennem hele forløbet på arbejdspladsen.

Virksomhedscentrene er rummelige og er vant til, at de der kommer i praktik hos dem ofte har begrænsning af fysisk eller psykisk karakter.  


Kontaktinfo

Birgit Hülle Jakobsen
Job og indsatskonsulent
Mobil: 20806638
Send e-mail til bic@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.